Forskellen på den gamle lejelov og den nye lejelov

Den nye lejelov har medført en række ændringer. Læs med her og få et overblik over, hvad ændringerne indebærer og bliv klogere på forskellene mellem den gamle og nye lejelov:

Lejeloven før og efter d. 1. juli 2015

Den 1. juli 2015 trådte en række ændringer i lejeloven i kraft, som gælder for alle lejekontrakter indgået efter denne dato. I forbindelse med disse ændringer omtales “den gamle lejelov” som lejeloven før ændringerne og “den nye lejelov” som lejeloven efter ændringerne. Den gamle lejelov er stadig aktuel, fordi den gælder for alle lejeaftaler indgået før d. 1. juli 2015.

Du kan her få et overblik over de mest væsentlige forskelle mellem den gamle og den nye lejelov, som efterfølgende uddybes:

Ind- og fraflytningssyn

Det er nu påkrævet at foretage både indflytningssyn og fraflytningssyn, hvis man udlejer mere end ét lejemål. Ved indflytningssynet gennemgås lejemålet, og eventuelle fejl/mangler noteres i indflytningsrapporten. Læs mere om indflytningssynet her. Ved fraflytningssynet betragtes standen af lejligheden, hvilket danner udgangspunkt for vurderingen af, hvor meget lejemålet skal istandsættes. Læs mere om fraflytningssynet her. Det gør sig gældende for både ind- og fraflytningssynet, at lejer skal modtage en kopi af rapporten til synet, medmindre lejeren ikke har været til stede eller ikke vil underskrive for modtagelsen af den. I disse tilfælde skal lejeren modtage rapporten senest to uger efter synet.

Istandsættelse ved fraflytning

En af de væsentligste ændringer ved lejeloven omhandler istandsættelsen ved fraflytning. Siden den 1. juli 2015 er det ikke længere tilladt at kræve en nyistandsættelse af lejemålet for lejerens regning. Nu kan du kun kræve en “normalistandsættelse”. En normalistandsættelse omfatter istandsættelse i form af nødvendig maling, hvidtning, tapetsering og slibning/lakering af gulve. Der kan aftales en udvidet vedligeholdelsespligt, så lejerens pligt også omfatter andre ting. En udvidelse af vedligeholdelsespligten skal fremgå af lejekontraktens § 11, og det skal nævnes hvilke konkrete pligter, det pålægges lejeren at vedligeholde. Vær opmærksom på at der stadig er en begrænsning i, at det kun er vedligeholdelse omfattet af indvendig vedligeholdelse, der kan overføres til lejeren. Vedligeholdelse i form af udvendig vedligeholdelse kan derfor fortsat ikke pålægges lejer.

Huslejestigning

Med den gamle lejelov var det muligt at gennemføre huslejestigninger efter den såkaldte “trappeleje-metode”. På denne måde blev huslejen hævet med et bestemt beløb på bestemte tidspunkter. Med den nye lejelov er det kun muligt at hæve huslejen én gang årligt, og det skal ske efter nettoprisindekset. En regulering efter nettoprisindekset betyder, at du kun må lade huslejen følge de generelle prisstigninger i samfundet. Hvis du vil lade huslejen blive reguleret på denne måde, skal det angives i lejekontraktens § 11. Det skal i denne forbindelse også fremgå hvilket tidspunkt, der tages udgangspunkt i ved reguleringen.

Et eksempel på en lejekontrakts § 11 med regulering efter nettoprisindekset kan se ud som følgende:

“Hvert år fra d. 1. januar, med virkning første gang fra året efter indflytning, forhøjes huslejen årligt d. 31. december i overensstemmelse med den procentvise stigning i nettoprisindekset. Forhøjelsen tager udgangspunkt i differencen fra juli måned det foregående år til juli måned forud for reguleringstidspunktet. Lejer orienteres skriftligt, hver gang lejen forhøjes.”

Den forhøjede årsleje beregnes således efter følgende princip:

Årslejen pr. 31 dec. 2017 x nettoprisindekset juli 2017
------------------------------------------------------- = ny årlig leje
              Nettoprisindekset juli 2016

Læs mere om de forskellige typer af huslejestigninger og nettoprisindekset her.

Opsigelse af lejere

Den nye lejelov gør det nemmere at undgå de såkaldte “evighedslejere”. Hvis du udlejer en ejerlejlighed, var det efter den gamle lejelov næsten umuligt at få lejeren ud af lejemålet igen. Med den nye lejelov kan du opsige din lejer med 1 års varsel under forudsætning af, at du har en af de gyldige grunde, som fremgår af lejelovgivningen. Denne grund kan eksempelvis være, hvis du selv ønsker at bebo lejemålet. Læs mere om opsigelse af lejere her.

Sommerhuse og fritidshuse

Hvis du vil udleje dit sommerhus eller fritidshus, dækker lejeloven ikke længere disse boligtyper i modsætning til den tidligere lejelovgivning.