Lejelovsændringen den 1. juli 2022

Den 1. juli 2022 trådte en række ændringer og præciseringer i lejelovgivningen i kraft, som kan have betydning for dine rettigheder og forpligtelser som udlejer. I denne artikel kan du læse mere om formålet med ændringen, samt hvilken betydning ændringen kan have for dig i forskellige sammenhænge. Det skal dog bemærkes, at ikke alle ændringer der er lavet ved lejelovsændringen, er medtaget. Denne artikel vil kun berøre de ændringer, som har størst betydning for dig som udlejer.

Formålet med ændringen

Overordnet set har den nyeste ændring af lejeloven primært haft til hensigt at modernisere og forenkle lejelovgivningen. Der er således ikke trådt bestemmelser i kraft, som ændrer hverken din eller lejers retsstilling. Det eneste punkt, hvor retsstillingen for lejere er decideret forbedret, er for fremlejetagere.

Ved lejelovsændringen skete der samtidig en ændring med boligreguleringsloven. Boligreguleringsloven blev nemlig ophævet og erstattet med en ny lov - “lov om boligforhold”. Meningen med denne ændring har blandt andet været, at fokus i lejeloven fremadrettet udelukkende skal rette sig mod forholdet mellem lejere og udlejere, mens lov om boligforhold i højere grad skal rette sig mod myndighederne.

Ændringen for fremlejetagere

Lejelovsændringen for fremleje har for dig som udlejer medført, at du nu har mulighed for at opsige lejeforholdet med lejer, hvis lejer gentagne gange misligholder sine forpligtelser overfor fremlejetageren.

Gennemgribende forbedrede lejemål

Som udlejer kan du efter lejelovens § 19, stk. 2 kræve huslejestigning, hvis lejemålet bliver “gennemgribende forbedret”. Før denne lejelovsændring var det tilstrækkeligt, at kun dele af lejemålet blev forbedret, således at lejemålets samlede værdi steg og de økonomiske grænser for, hvad forbedringerne skulle koste ifølge loven, blev nået. Det er ikke længere tilstrækkeligt i dag. Efter lejelovsændringen er det nemlig et krav, at alle dele af det lejede fremstår moderniseret, før man kan anse det for gennemgribende forbedret, således at udlejer kan kræve huslejestigning.

Lejelovsændringen i 2015 og dens fortsatte relevans i dag

Den 1. juli 2015 blev lejeloven ændret på nogle punkter, som stadig er relevante i dag - selv efter den nyeste lejelovsændring i 2022. På nedenstående punkter sondrer man nemlig mellem, om kontrakten er indgået før eller efter 2015.

Istandsættelse

Før lejelovsændringen i 2015 kunne det gyldigt aftales mellem lejer og udlejer, at lejemålet skulle afleveres nyistandsat ved lejers fraflytning - også selvom lejemålet ikke var nyistandsat ved lejers indflytning. Efter ændringen af lejeloven den 1. juli 2015 kan det ikke længere aftales, at lejemålet skal afleveres nyistandsat. Du kan derfor kun kræve, at lejemålet afleveres “normalistandsat” ved lejers fraflytning. En normalistandsættelse omfatter nødvendig hvidtning, maling, tapetsering og behandling af gulve.

For lejekontrakter indgået før 1. juli 2015 er aftalte nyistandsættelsesklausuler dog stadig gyldige, selvom de ikke gyldigt kan indgås i dag. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om lejekontrakten er indgået før eller efter lejelovsændringen i 2015, hvis det skal være gyldigt, at I har aftalt nyistandsættelse ved fraflytning.

Huslejestigning som følge af trappelejeklausuler

Lejelovsændringen i 2015 medførte også, at det ikke længere gyldigt kan aftales, at huslejen kan stige efter den såkaldte trappeleje-metode. Ved trappeleje-metoden blev huslejen hævet med et bestemt beløb på bestemte tidspunkter. Med den nye lejelov er det kun muligt at lave årlige huslejestigninger, og reguleringen skal ske efter nettoprisindekset. En regulering efter nettoprisindekset betyder, at du kun må lade huslejen følge de generelle prisstigninger i samfundet. I samme ombæring kan huslejen nu også kun reguleres efter nettoprisindekset én gang om året, og kun hvis det står angivet i lejekontraktens § 11. Hvis lejeaftalen er indgået før ændringerne den 1. juli 2015 og har en klausul om trappeleje, er denne dog fortsat gyldig, da lovændringerne i 2015 kun har betydning for lejeaftaler, som er indgået efter ændringernes ikrafttrædelse.