LejelovenMenu

Sorø Huslejenævn

Ønsker du at indbringe en sag for Sorø Huslejenævn, skal det gøres skriftligt via Huslejenævnets selvbetjeningsløsning, som du kan finde her .

Din henvendelse skal indeholde

Når du indbringer en klage til Huslejenævnet, skal du udforme en skriftlig beskrivelse af, hvad du ønsker, at Sorø Huslejenævn skal tage stilling til.

Derudover er det vigtigt, at du vedlægger en kopi af din lejekontrakt, samt andet relevant dokumentation, som nævnet kan bruge til at foretage en afgørelse. Dette kan være eventuelle billeder med dertilhørende beskrivelser, samt en kopi af den korrespondance du har haft med din modpart, angående den tvist som gør sig gældende.

Når du indbringer en sag, bliver du også pålagt et sagsgebyr. Du kan læse mere om betalingsproceduren her .

Sådan behandles din sag

Når Huslejenævnet har modtaget din klage og din betaling af sagsgebyret, indhenter de selv eventuelle ekstra oplysninger hos sagens parter, som kan være nødvendige for at træffe en afgørelse. I nogle sager kan det også være, at Huslejenævnet finder det nødvendigt at lave en besigtigelse af lejemålet. I sådanne tilfælde vil både du og din modpart få besked mindst 1 uge forinden.

Behandlingstid

Huslejenævnets behandlingstid varierer fra sag til sag og afhænger af sagens karakter og omfang.

Du kan læse mere om Sorø Huslejenævn her .