LejelovenMenu

Silkeborg Huslejenævn

Vil du indbringe en sag for Silkeborg Huslejenævn, skal det gøres via en online formular på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Når du udfylder formularen, er det vigtigt at udfylde alle relevante felter, før du sender den til nævnet.

Du kan finde formularen her .

Når du har indbragt en sag, bliver du pålagt et lovpligtigt gebyr. Du kan se, hvad det koster, og hvor pengene skal overføres, her .

Sådan behandles din sag

Når Huslejenævnet har modtaget din klage, og du har betalt sagens gebyr, bliver klagen sendt til din modpart. Din modpart vil herefter have 2 uger til at komme med sin side af sagen. Når sagsbehandleren har modtaget modpartens svar, vil det blive vurderet, om der er brug for yderligere oplysninger. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt for sagsbehandleren at se lejemålet eller holde et møde på Huslejenævnets kontor. Såfremt der er behov for dette, vil du og din modpart få besked med mindst 1 uges varsel.

Behandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 4 måneder. Dog kan behandlingstiden være både kortere og længere afhængig af sagens karakter. Sagsbehandlingstiden i husordenssager vil ofte være kortere.

Du kan læse mere om Silkeborg Huslejenævn her .

Klageadgang

Hvis du er utilfreds med Huslejenævnets afgørelse, kan du indbringe sagen for Boligretten. Læs mere om Boligretten her .