Nyborg Huslejenævn
Ønsker du at indbringe en sag for Nyborg Huslejenævn, skal du henvende dig skriftligt via Huslejenævnets selvbetjeningsløsning, som du kan finde her .
Din henvendelse skal indeholde
Ved indbringelsen af din sag, skal du lave en præcis beskrivelse og begrundelse for din klage. Foruden en begrundelse af klagen, skal du også huske at vedhæfte en kopi af din lejekontrakt, samt andre informationer relateret til sagen, som kan være relevante for afgørelsen.
Når du indbringer en sag for Huslejenævnet, bliver du pålagt et gebyr. Du kan se, hvad det koster, samt finde Nyborg Huslejenævns betalingsoplysninger her .
Sådan behandles din sag
Når du har indbragt sagen, vil din modpart blive underrettet inden for 1 uge. Herefter vil din modpart have 2 uger til at komme med sin side af sagen.
Såfremt Huslejenævnet finder det relevant, vil de lave en besigtigelse af lejemålet. I sådan et tilfælde vil du og din modpart få besked cirka 1 uge før besigtigelsen finder sted. Når Huslejenævnet har alle de nødvendige oplysninger, træffer de en afgørelse i sagen.
Behandlingstid
Behandlingstiden afhænger af sagens omfang, og der er derfor stor forskel på, hvor lang tid der går, inden der falder en afgørelse. Behandlingstiden afhænger bl.a. af, hvor lang tid det tager parterne at svare tilbage på Huslejenævnets henvendelser.
Du kan læse mere om Nyborg Huslejenævn her .
Klageadgang
Er du ikke enig i Huslejenævnets afgørelse, har du mulighed for at bringe sagen videre til Boligretten i Svendborg, de første 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.