Kerteminde Huslejenævn
Er du blevet uenig med din lejer eller udlejer, kan du indbringe en sag for Kerteminde Huslejenævn. Indbringelsen af sagen skal ske skriftligt til mailen jsg@kerteminde.dk.
Din henvendelse skal indeholde
Når du udformer din henvendelse, skal den indeholde følgende informationer:
- En præcisering af hvad Huslejenævnet skal tage stilling til
- En kopi af lejekontrakten
- Relevant korrespondance mellem dig og din modpart vedrørende sagen
- Dokumentation for indbetaling af gebyr
- Eventuelle andre relevante dokumenter
Ved indbringelsen af din sag, vil du blive pålagt et lovpligtigt sagsgebyr. Du kan læse mere om, hvad det koster samt finde Kerteminde Huslejenævns betalingsoplysninger her .
Sådan behandles din sag
Når Kerteminde Huslejenævn har modtaget din sag, videresender de den til din modpart. Herefter har din modpart en frist på 2 uger til at fremføre sin side af sagen.
Hvis Huslejenævnet finder det nødvendigt, kan de indhente yderligere oplysninger hos dig og din modpart eller andre relevante instanser. Huslejenævnet kan derudover vælge at besigtige det omfattede lejemål, og i så fald vil dig og din modpart få besked om dette med mindst 1 uges varsel.
Når Huslejenævnet vurderer, at de har indsamlet oplysninger nok, vil de træffe en afgørelse i sagen.
Du kan læse mere om Kerteminde Huslejenævn her .
Klageadgang
Hvis du er utilfreds med Huslejenævnets afgørelse, kan du inden for en frist på 4 uger indbringe sagen for Boligretten. Du kan læse mere om Boligretten her .