LejelovenMenu

Gentofte Huslejenævn

For at bringe en sag for Gentofte Huslejenævn, kan du sende dem en mail til huslejenaevn@gentofte.dk, eller et brev til Huslejenævnets adresse:

Huslejenævnet, Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund

Når du indbringer sagen for Huslejenævnet, bliver du pålagt et lovpligtigt gebyr. Du kan se, hvor meget det koster at indbringe en sag inde på Gentofte Kommunes hjemmeside her . Huslejenævnet vil sende dig et girokort, så snart de har modtaget din sag.

Sådan behandles din sag

I din henvendelse skal det fremgå, hvad klagen konkret handler om, samt vedlægges kopi af lejeaftalen og andre relevante dokumenter. Det kan for eksempel være en korrespondance med modparten, billedmateriale, forbedringsbilag, lejevarslinger mm.

Når Huslejenævnet har registreret din klage, vil de sende dit brev og dine bilag til modparten. Din modpart vil herefter have 2 uger til at komme med sin udtalelse i sagen. I nogle tilfælde vil Huslejenævnet også gerne se det lejemål, som sagen drejer sig om. I sådan et tilfælde vil du og din modpart indkaldes til en besigtigelse minimum 1 uge før besigtigelsen finder sted.

Når begge parter har haft mulighed for at udtale sig, og Huslejenævnet har tilstrækkelig med information, afgør Huslejenævnet sagen.

Du kan læse mere om Gentofte Huslejenævn her .