Frederiksberg Huslejenævn
Hvis du ønsker at indbringe en sag for Frederiksberg Huslejenævn, skal det som udgangspunkt ske via selvbetjeningsløsningen, som du finder her . Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan du sende klagen med post til følgende adresse:
Frederiksberg Huslejenævn
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Din henvendelse skal indeholde
Ved indbringelsen af din sag, skal du tydeliggøre hvad du ønsker Huslejenævnet skal tage stilling til. Hertil skal du vedlægge dokumentation såsom lejekontrakt og relevant korrespondance i sagen. Såfremt Huslejenævnet mener at der mangler relevant materiale, vil du eller din modpart blive bedt om at fremsende dette.
Når Huslejenævnet har modtaget indbringelsen, vil du modtage en kvittering med en anmodning om at betale et gebyr for behandlingen af sagen. Du kan se, hvor meget det koster at indbringe en sag her .
Sådan behandles din sag
Når du har betalt gebyret for at få sagen behandlet, oplyses din modpart om, at sagen er blevet indbragt. Herefter vil I have mulighed for at kommentere på hinandens påstande og oplysninger. Mener Huslejenævnet, at det er nødvendigt, kan der blive foretaget en besigtigelse af lejemålet. Når Huslejenævnet er kommet til en afgørelse, får I begge besked.
Behandlingstid
Som udgangspunkt afgøres sagerne i den rækkefølge, som de er blevet indbragt i. Det tager gennemsnitligt ca. 12-14 måneder hos Frederiksberg Huslejenævn fra at en sag er blevet indbragt, til at den bliver afgjort. Sagsbehandlingstiden afhænger primært af, hvor hurtigt de involverede i sagen svarer. Jo hurtigere der bliver svaret, jo før bliver sagen afgjort.
Du kan læse mere om Frederiksberg Huslejenævn her .