LejelovenMenu

Fredericia Huslejenævn

Hvis du har forsøgt at finde en løsning med din udlejer/lejer på en konflikt, men det ikke er lykkedes jer at komme til enighed, kan du indbringe sagen for Fredericia Huslejenævn.

Du kan sende din klage til Huslejenævnet via selvbetjeningsløsningen, som du finder her . Du kan også sende klagen pr. brev til følgende adresse:

Fredericia Kommune
Att: Huslejenævnet
Gothersgade 20
7000 Fredericia

Din henvendelse skal indeholde

Din klage skal indeholde en beskrivelse af sagen. Derudover skal du vedlægge alle relevante bilag for klagen. Det kan eksempelvis være kopi af lejekontrakten samt kopi af eventuelle dokumenter, som klagen drejer sig om.

Det koster et gebyr at indbringe din sag til Fredericia Huslejenævn, som skal indbetales via bankoverførsel. Du skal huske at skrive den adresse, som klagen omhandler på overførslen. Du kan se hvad det koster at indbringe din sag samt hvilken bankkonto gebyret skal betales til her .

Sådan behandles din sag

Når Huslejenævnet modtager din klage, kontakter det din modpart, som får lov til at se, hvad du har indsendt. Herefter har modparten som regel en frist på 2 uger til at fremsætte sine udsagn om sagen. Huslejenævnet afgør derefter hvilke yderligere undersøgelser, der er nødvendige at foretage i sagen. Hvis yderligere oplysninger er nødvendige for at træffe en afgørelse i sagen, har Huslejenævnet ret til at indhente oplysninger fra parterne i sagen, offentlige myndigheder samt private. Derudover kan Huslejenævnet foretage en besigtigelse af ejendommen, det vil sige, at de kommer ud og ser på ejendommen eller lejemålet. I sådan et tilfælde vil du og din modpart blive varslet minimum 1 uge før.

Du kan læse mere om Fredericia Huslejenævn her .