Faxe Huslejenævn
Ønsker du at bringe en sag ved Faxe Huslejenævn, fordi der er opstået en uenighed mellem dig og din lejer/udlejer, skal du henvende skriftligt via Digital Post. Du kan finde et direkte link til at kontakte Faxe Huslejenævn her .
Din sag skal indeholde
Ved indsendelse af en klage, er det meget vigtigt, at din klage indeholder følgende:
- En kort og præcis beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om
- En kopi af lejekontrakten
- Andre relevante dokumenter der kan være af betydning for sagen
Derudover skal der betales et lovpligtigt gebyr ved indbringelse af en sag. Ved betalingen skal det tydeligt angives, hvilken adresse sagen vedrører.
Hvis sagen indbringes for Huslejenævnet før indbetaling af gebyr, vil nævnets sekretariat kvittere med et brev, hvor betalingsoplysninger vil fremgå. Desuden vil sagsbehandlingen først igangsættes når gebyret er modtaget og gebyret vil, uanset sagens udfald, ikke blive refunderet.
Sådan behandles din sag
Sagsbehandlingen tager typisk 1-2 måneder, men varierer afhængig af sagens karakter. Hvis Huslejenævnet ikke har truffet en afgørelse senest 4 uger fra lejer og udlejers svarfrist, kan klageren vælge at indbringe sagen for Boligretten uden at afvente Huslejenævnets afgørelse.
Dette kan desuden også gøres inden for 4 uger efter at Huslejenævnet har truffet en afgørelse, hvis man er uenig i afgørelsen.
Du kan læse mere om Faxe Huslejenævn her .